Lasagne er en klassiker, specielt når man har børn. Her er et Take på en lidt anden slags lasagne hvor der tilmed er nok til dagen efter… win!
Du skal bruge følgende:
700g øko hakket oksekød (lav fedt%)
100g god italiensk spegepølse
1 løg
200g øko svampe
1 rød peberfrugt
1 gulerod
1/2 aubergine
1 fed hvidløg
2ds øko hakkede tomater
1ds øko flåede
1fl limfjordsporter
25g mørk chokolade
Mornaysauce
Revet ost
Sådan gør du:
Start med at stege løg gyldne i en gryde. I en anden gryde steges svampe fri for vand og derefter steges pølse, aubergine, hvidløg, peberfrugt og gulerod af. Tilsæt kødet til gryde nummer 1 og steg det godt af før alt fra gryde 2 tilsættes. Inden du tilsætter de hakkede og flåede tomater, hælder du valgfri mængde Limfjords porter i og lader det simre godt ind i 5-10min. Herefter tilsættes de hakkede og flåede samt den mørke chokolade. Nu skal der simres, gerne så længe som muligt. Vi giver den minimum 1.5 time. Herefter samles lasagnen som du plejer og slut af med et godt lag revet ost. Krydses med dine favorit krydderier, vores er salt,peber, spidskommen og et drys chili.
Når man lægger revet ost på toppen skal man lige holde øje undervejs så osten ikke bliver brændt. Vi smider normalt vores i ovnen på en 175grader i ca 35min , eller indtil toppen af lasagnen ser dejligt sprød ud.
Velbekomme og skål i resten af porteren