Ingredienser:
700ml øl (inkl ca 1dl øl-surdej – se opskrift her) Vi brugte Tuborg RÅ… Ja ja, Vi havde alligevel ikke tænkt os at drikke den 😉
350g øko hvedemel
175g øko ølandshvedemel
175g øko durummel
1 spsk. salt (vent med at tilsætte salt før efter du har rørt dejen igennem
Gær på størrelse med en ært
Fremgangsmåde:
**Vi bruger røremaskine da denne dej skal æltes et stykke tid)
Opløs gær og surdej i øllet. Tilsæt al melet og rør på fuld skrue i ca 12 minutter. (dejen er MEGET “våd”, det er meningen)
Efter ca 12 minutter tilsættes salt og dejen æltet yderligere ca 12 minutter på fulde gardiner. Dejen skal samle sig og slippe skålen. Her laves gluten testen: Tag lidt dej på 2 fingre og spred dem, dejen skal nu være elastisk uden af dele sig.
Sæt dejen overdækket et varmt sted i 2 timer. Stil herefter dejen, overdækket med film, på køl i 12 timer. Varm ovnen op på max, 275 grader i vores tilfælde, så bagepladen bliver godt varm (vi starter ca 45 minutter inden). Vi bruger den fantastiske plade fra Diablosteel.
Tag dejen ud af køleskabet og vend den forsigtigt ud på et bord dækket af groft mel. “Hak” forsigtigt nogle små boller/klumper af dejen over på en bageplade og bag dem i ca 10-12 minutter (afhængigt af størrelse).