Denne opskrift er delt af Thomas Trojel – Brød kongen fra Østerbro 😉 Tak!
Ingredienser:
1/2dl øl-surdej – se opskrift her
gær på størrelse med en ært
5,5dl vand
150g grov ølandshvede eller andet groft mel
450g hvedemel
20g salt
Fremgangsmåde:
Røres blidt og herefter kraftigt til dejen slipper skålen (ca 10-15min). Hviler herefter i skål i 1-2 timer.
Stiller på køl natten over eller længere. Tages ug nogle timer før bagning, spændes op og lægges i hævekurv.
Der lægges et gennemblødt håndklæde ind i bunden af ovnen i brødets første 10 minutters bagetid. Pas på! Det bliver varmt!
Brødet lægges på bagepladen, Thomas bruger stålplade fra Diablosteel, og bages på 275 grader. Ikke varmluft!
Skru ned efter 10-15 minutter til 220 grader. Bagetid i alt er 35 minutter eller indtil kernetemperaturen er 98 grader.