“Studie-tur” til ØL LAND!

November 27, 2017

Vi har for nyligt været på vores livs roadtrip. 3 dage i Belgien som blev brugt på at besøge forskellige bryggerier, legendariske barer, kiosker med et bedre øl-udvalg end de fleste københavnske bottleshops og div. nye mad oplevelser.

Vi besøgte disse bryggerier:
Cantillon
Lindemans
De Cam
Hyughe (Delirium)
Drie Fonteinen (3F)
Tilquin
Rodenbach
Westvleteren
De Struise

Disse barer besøgte vi:
A la Bécasse
A la Mort Subite
Café Poechenellekelder
Lambik-O-Droom (3F)
Delirium Café
Moeder Lambic

Lad os starte med bryggerier. At planlægge sådan en tur hjemmefra viste sig at være noget af en mundfuld. Heldigvis kan man komme langt med “at dukke op”.

Første besøg var hos Cantillon, absolut et sted som vi vil anbefale! Vi tog en “self-serviced” tur rundt i bryggeriet og sluttede af med at købe et par af deres sessional flasker:

Fou’ Foune, Nath and Lou Pepe Framboise!

Desværre havde baren lukket da vores tur sluttede. Hele bryggeriet summede af amerikanere som helt tydeligt ville købe flere flasker end tilladt (henholdsvis 3, 2, 1 pr mand af deres sessionals). Dette betød en lettere stresset stemning og en pokkers lang kø til deres bottleshop. Alle sessionals blev også udsolgt ca 1 time efter vores besøg. “Beer trafficking” er helt klart et fænomen der er i fremdrift og i virkeligheden en ærgelig tendens.

ØL SKAL DRIKKES! IKKE VIDERE-SÆLGES TIL OVERPRIS! – SKÅL!

Vi besøgte Lindemans tidligt fredag morgen. På trods af at klokken kun var 07.30 og de netop havde åbnet kontoret fik vi tilbudt en privat tur rundt på hele bryggeriet. En ældre herre ved navn Willy viste os rundt i over en time. Vi mødte bl. a. brygmesteren, Peter, der var mere end snaksaglig og yderst imødekommen for alle spørgsmål. Turen sluttede selvfølgelig med øl, klokken havde trods alt rundet 08.45.

Efter Lindemans lagde vi vejen forbi De Cam Geuzestekerij. De havde desværre lukket så vi besøgte istedet caféen De Cam som havde et udemærket øl-udvalg og et knapt så bredt menukort.

Næste stop på turen var bryggeriet bag bl. a. Delirium Tremens, Huyghe! Der var ligeledes lukket. Det var dog interessant at se størrelsen på bryggeriet. Vi havde aftenen forinden smagt en variation af Delirium som vi ikke havde set før, en Delirium Argentum! Fantastisk øl. I øvrigt købt i den lokale købmand som havde et ret godt udvalg.

Efter Huyghe kørte vi forbi BierHalle som vel mest af alt kan sammenlignes med Systembolaget, bare i belgisk øl udvalg.

Resten af eftermiddagen skulle bruges på Drie Fonteinen og deres noget hypede Lambik-O-Droom. Et fantastisk sted!

Lørdag morgen/formiddag lagde vi først turen forbi den nyeste blender i Belgien ved navn Gueuzerie Tilquin. Alle der har smagt øl fra Tilquin ved at her er tale om øl i høj høj klasse! Pierre åbnede dørene til hans blendery kl 10.30 og gave en hurtig rundvisning på stedet efterfulgt af en prøvesmagning. Helt klart et sted man bør besøge. Både for at se omgivelserne, smage på øllet og købe et par flasker med hjem.

Efter Tilquin gik turen til Rodenbach. Vi havde håbet på en tur på deres museum men her var desværre lukket. Det var dog interessant at se omgivelse til dette ikoniske bryggeri.

Efter en mindre omvej og et ordentligt hak i vores, i forvejen noget pressede, tidsplan nåede vi til det noget omtalte Westvleteren. Der figurerer mange historier omkring dette kloster. Selve klosteret var lukket mere eller mindre af (hvad man kunne forvente). Det eneste der var adgang til var deres lille pilgrims-hus. Der ligger dog en “café” klods op af klosteret som mest af alt minder om restauranten i Knuttenborg Safaripark, her kan man købe Westvleteren 8 og 12 i sixpack-papæsker.

Sidste stop inden turen gik mod tyskland var hos De Struise. Desværre var vi noget bagud i tidsplanen og det blev kun til et hurtigt kig på bryggeriet samt køb af et par flasker. Et par dejlige stouts. En øl-type som ikke er så nem at finde i Belgien.

Vi valgte herefter at køre til Dortmund for at overnatte. Således var turen hjem søndag knap så lang. Vores mad oplevelse i Dortmund vender vi tilbage til.

Der var et par barer og mad oplevelser som klart er værd at tage med i dette blog-indslag. À la Bécasse er en klassisk bar. Ejeren er noget helt specielt. Vi fik en Lambic Doux (Timmermans) og en god portion potkaas.

Moeder Lambic er en mere moderne øl-bar. Vi var ikke synderligt begejstrede over deres tap-list men de havde til gengæld en ret god flaske-menu.

Vi havde læst en del om Le Poechenellekelder som ligger et stenkast fra Manneken Pis. Stedet har engang været et dukketeater som forlængst er lukket. Dette har man kombineret med øl og hermed lavet en af de hyggeligste barer i Bruxelles. Ikke det vildeste øl-kort men absolut interessant og til tider med sjældne flasker.

Delirium Café er et vanvittigt sted. Minder mest af alt om en kæmpe after-ski fest i 3 etager. De har dog mere end 2400 flaske øl på menuen og en særdeles god tap-list. Det tager dog lidt tid at komme igennem køen til baren.

Sidste besøg, inden turen til Dortmund, var på À la Mort Subite. Jeg har aldrig været kæmpe fan af hverken deres Kriek, Oude Gueuze eller Framboise og er det fortsat ikke. De er lidt for “milde” i smagen til mig. Baren er jeg dog KÆMPE fan af. I gamle dage mødtes virksomheds-folk fra de omkringliggende banker for at spille om penge. Under bordet vel at mærke. Det sidste terningeslag blev kaldt for Mort Subite og dermed blev navnet på baren og øllen født. Se hele historien her. Tjenerne er venlige med men et flabet smil på læben (hvilket virkelig klæder de ældre herrer) og hele baren har det originale art deco fra 1928. Et fantastisk sted som alle bør opleve.

Vi landede i Dortmund sent på aftenen og det nærmeste sted at spise var HÖVELS Hausbrauerei. Ikke dårligt! Og jo, så alligevel lidt skidt. Til deres forsvar var vi dog lige kommet fra Belgien , så måske sammenligningen var lidt unfair.

Vi havde håbet på en klassisk Schweinshaxe men der var desværre udsolgt. Vi valgte derimod deres Brauhausplatte og en Salzkuchen til forret. Brauhausplatte viste sig at være gris med gris på. En svine-kotellet med medister ovenpå. Herudover var der bagt kødpølse samt en slags farsbrød. En Salzkuchen viste sig dog at være noget mere advanceret. Der var ingen af os der viste præcist hvad “mett” betød men vi tog dog chancen istedet for at vælge den sikre “Käse”. Da vi forventede noget i retning af en Salt-kage med flæskesvær eller bacon blev vi noget overraskede da tjeneren kom med vores Tartar Bagel. En tartar bagel der var smurt ind i kommen og vel at mærke lavet af svinekød. Hvem der bare havde en portion potkaas.

Vi er allerede ved at planlægge næste tur til Belgien.

 

Leave a Reply:

Your email address will not be published.